Præstø Open

et åbent musikalsk forum
Præstø Open er et åbent forum for alle, der har noget på hjerte indenfor en hvilken som helst musikgenre, og som kunne tænke sig at prøve det af for et publikum.Et lokalt band eller to vil være vært for aftenerne og vil stå for sammensætningen af programmet ud fra tilmeldingerne som foretages forud til en kontaktperson. Man skal være "selvkørende" med sin optræden, da der ikke er noget decideret backingband, medmindre noget aftales på forhånd. Disse musikaftener vil foregå på henholdsvis Pakhus8 og Kirsebærkroen. Foruden PA-anlæg vil der være mikrofoner og standard baggear, trommer og e-piano på scenen. Hvis der skulle være behov for yderligere udstyr, medbringer man selv. Vi ses på eller foran scenen!
Første arrangement var onsdag den 26. oktober

Scenen er din

Hvis du og/eller dit band ønsker at gribe mikrofonen ved et af vores arrangementer så tag kontakt til Per Henriksen på e-mail: perhen43@gmail.com eller mobil: 27 62 54 55

Alle instrumenter og musikgenrer er velkomne.

Hvis du ønsker kontakt til andre musikere og optrædende kan du gøre det i den Facebookgruppe vi har oprettet til formålet.

MUSIK er et universelt sprog

Seneste nyt

På havnen i Præstø

Kultur-foreningen Pakhus8

 Kulturforeningen Pakhus8 er det ene af 2 spillesteder som har sagt ja til et samarbejde om Præstø Open. De skriver om sig selv:
Kulturforeningen Pakhus8
har hjemme i H.C. Olsens gamle pakhus på havnen i Præstø. Pakhus8 drives alene af frivillige kræfter. Vi brænder for vores by, vores havn og i høj grad for vores pakhus. Vi kæmper for at bevare dette unikke sted med det, der er bygget op omkring det. Vi vil give borgerne i Præstø og byens turister nogle kulturelle oplevelser på vores dejlige havn. Vi vil være med til at udvikle Præstø Havn til et sted, hvor såvel borgere som turister tager hen for at spise på en af restauranterne eller caféerne, spise en is eller bare gå en tur og nyde den gode stemning og helt særlige atmosfære, der er på en levende havn som vores. Hos os vil man bl.a. kunne nyde musik og en forfriskning, imens man hygger på terrassen eller i vores autentiske lokaler. Alt sammen med en enestående udsigt over havnen og Præstø Fjord. – Vi glæder os til at se jer!

Videogalleri